JOBOPSLAG
Store Manager
Magasin Kgs Nytorv
Til vores konceptbutik i Magasin Kgs. Nytorv, søges en resultatorienteret butikschef med detailhandelserfaring. Brænder du for salg og ledelse, og har du interesse for ure og smykker, kan du være et oplagt bud på vores kommende butikschef. Vi søger en leder der med stort engagement sikrer den forsatte udvikling af vores butik. Som butikschef får du ansvaret for butikkens daglige drift, dvs. alt fra sortiment styring & salgstal, til udvikling og ledelse af dit team.
Vi tilbyder:
En positiv og udviklingsorienteret arbejdsplads, med ambitiøse vækstmål
Et spændende og udfordrende job med store muligheder for at sætte personligt præg på resultatet
Professionel sparring og et stærkt netværk
De bedste samarbejdspartnere i branchen
Løn efter kvalifikationer og resultater
Ansvarsområder:
· Ledelse af ansatte
· Butikkens salg & kundeservice – du deltager også aktivt i det daglige salg
· Budgetopfølgning - fokus på nøgletal
· Planlægge og udføre lokale aktiviteter for at sikre optimal synlighed
· Butiksudstråling
Din profil:
· Du har praktisk erfaring som butikschef indenfor ure & smykker, modebranchen eller lignende
· Du forstår at lede og motivere og dermed skabe en god atmosfære og positiv ånd for både medarbejdere og kunder
· Du er serviceminded & initiativrig
· Du skal kunne ”skabe” salg med din erfaring og faglige indsigt
· Du evner og har lyst til at gå forrest
· Du er struktureret og resultatorienteret
Om os:
Siden 1988 har PLAZA Ure & Smykker som landsdækkende ur- og smykkekæde været åbningen til et fortryllende univers, der rummer et nøje håndplukket udvalg af tidens populære smykkebrands, klassiske ure og det fineste udvalg af guld- og sølvsmykker til både ham og hende.
Spørgsmål og ansøgning sendes til sb@plaza.dk
Tiltrædelse: hurtigst muligt – samtaler afholdes løbende
