Handelsbetingelser

PLAZA URE & SMYKKER A/S

Sankt Peders Stræde 28C, 1. sal

1453 København K

E-mail: kundeservice@plaza.dk

Tlf: +45 40 20 68 00

OBS! Persondatapolitikken i PLAZA URE & SMYKKER A/S findes længere nede på denne siden. 

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra PLAZA URE & SMYKKER A/S. Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem køber og PLAZA URE & SMYKKER A/S.

FORBEHOLD
På Plaza.dk og i PLAZA URE & SMYKKER A/S butikker tages forbehold for prisfejl, billedefejl, stavefejl og andre fejl, der fremstiller en vare forkert. Her forbeholder vi os retten til at annullere ordren. Der tages desuden forbehold for udsolgte og udgåede varer.

ORDREAFGIVELSE PÅ PLAZA.DK

Når du som kunde placerer en ordre på plaza.dk er der ikke, ved ordreafgivelse, tale om en juridisk bindende aftale. Kort tid efter at din ordre er placeret modtager du en mail der bekræfter at vi har modtaget din ordre og at håndteringen af denne sættes i gang snarest - uagtet om det er en lagervare eller en bestillingsvare. Denne mail fungerer ej heller som en juridisk bindende aftale. Dette træder først i kraft i det øjeblik at ordren er pakket og afsendt fra os, hvilket du modtager en særskilt mail omkring, indeholdende bekræftelse på de varer vi har sendt samt leveringsinformation. Det er også først i dette øjeblik, at pengene trækkes fra din konto. 

PRISER - ONLINE OG I FYSISKE BUTIKKER

Alle vores priser i webshoppen er angivet i danske kroner og er alle* inklusiv moms. 

Hvis en pris, grundet interne fejl, ikke er opdateret og rettet til på www.plaza.dk, vil den korrekte pris dog stadig gælde. I tilfælde af sådanne fejl har du altid retten for at annullere ordren uden omkostninger for dig.

I PLAZA har vi også prismatch og vi bestræber os på altid at kunne tilbyde de bedste priser* i markedet når du handler online på plaza.dk eller i vores fysiske butikker. 

Læs mere om betingelserne for prismatch ved at klikke her.

Særlig info vedrørende vores fysiske butikker:

Skulle du som kunde opleve og/eller opdage at prisen er forskellig online vs. i vores fysiske butikker, forpligter vi os som kæde til, altid at prismatche internt mellem webshoppen og vores fysiske butikker. Eventuelle fragtomkostninger vil tillægges online, men der vil ikke pålægges yderligere gebyrer.

*Guldbarre er ikke beregnet med moms.

**Prismatch gælder ikke ved eventuel opgradering i forskellige ombytningsserier.

BETALING
På Plaza.dk kan der betales med Dankort samt internationale kreditkort. PLAZA URE & SMYKKER A/S betaler kortgebyr.

Ved betaling med internationale betalingskort, fx Visa eller MasterCard, reserveres det aftalte beløb på kontoen. Beløbet hæves først på kreditkortet, når varerne sendes fra Plaza.dk. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, der er godkendt ved købet.

VILKÅR IFT. PRIS OG BETALING AF INVESTERINGSGULD

PLAZA Ure & Smykker sælger bl.a. guldbarre, som investeringsguld og modtager betaling heraf med Dankort/VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard og samt MobilePay og bankoverførsel - helt som på almindelige varer. Vi gør dog opmærksom på at køb af investeringsguld ved ordreafgivelsen, samtidig fastlåser en pris i det aktuelle spotmarked hvilket betyder at betalingen, på ordrer der indeholder investeringsguld, trækkes med det samme.

*Vi gør opmærksom på at der ved køb af bl.a. guldbarre som investeringsguld, ikke kan anvendes Scalepoint hverken helt eller delvist som betalingsmiddel.

VILKÅR IFT. DELBETALING MED ANYDAY

Anyday betalingsmuligheden er tilgængelig for køb på 300,- DKK eller mere - dog maksimalt op til 50.000,- DKK. Når du vælger at betale med Anyday, trækker vi den første betaling, når din vare afsendes. Efterfølgende vil du betale en månedlig ydelse den sidste hverdag i hver måned. Antallet af månedlige ydelser starter fra fire måneder og kan variere afhængigt af din valgte betalingsplan. Størrelsen på hver ydelse bestemmes af din ordres samlede beløb, din valgte flexydelse og den specifikke betalingsplan, du har valgt. Husk, at hvis du betaler alle rater til tiden, påløber der ingen renter eller gebyrer. Skulle du returnere dit køb, vil din aftale med Anyday automatisk blive annulleret. Yderligere detaljer og vilkår for brug af Anyday kan findes her: https://da.anyday.io/terms-conditions/shopper

Alle priser hos PLAZA URE & SMYKKER A/S, samt på URL-adressen, Plaza.dk, er angivet i danske kroner og er inkl. moms.

I alle vores fysiske forretninger, kan man betale med Dankort, internationale kreditkort, MobilePay, samt med kontanter. Bemærk at Plaza følger gældende lovgivning omkring kontantloftet, der pr. d. 1 marts 2024 gør at man max må modtage 14.999,50 DKK i kontanter, hvad enten betalingen sker på én gang eller som flere betalinger, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet.

GAVEKORT 
Jf. lov om betalingstjenester har du ret til at få udbetalt restbeløbet på gavekortet inden udløbsdatoen og i op til 1 år efter udløb mod et administrationsgebyr på kr. 25.

FORSENDELSESOMKOSTNINGER
PLAZA URE & SMYKKER A/S betaler forsendelsesomkostningerne forbundet med levering til pakkepost inden for Danmark ved køb over 399.- (DKK). Den anviste pris i kurven er den samlede pris for handlen inkl. moms og fragt.  

Ved levering uden for Danmark, såsom Island, Grønland og Færøerne tillægges posttakst ud fra POST NORD's ”Carry On” (Fly) gældende rater, medmindre andet er aftalt mellem kunden og PLAZA URE & SMYKKER A/S.

LEVERING OG TRANSPORT
Varer, der er på lager ved ordreafgivelsen afsendes inden for 1-2 hverdage (Ved Black Friday, Cyber Monday, Jul mv. kan leveringstiden forlænges med op til et par hverdage).

Bestillingsvarer vil oftest kunne sendes inden for 5-10 hverdage, og kunden vil blive underrettet om dette via telefon eller e-mail. Plaza.dk forbeholder sig retten til at afvise en ordre på en bestillingsvare.

Levering af varer fra Plaza.dk anses for sket, når kunden har fået varen udleveret. Alle bestillinger sendes med PostNord, hvis ikke andet er aftalt særskilt mellem køber og Plaza.dk.

PERSONLIG HILSEN IFM. KØB PÅ PLAZA.DK

Vi tilbyder muligheden for at man kan vælge en personlig håndskrevet hilsen ifm. sit køb online på plaza.dk. PLAZA forbeholder sig dog retten til enhver tid ikke at skrive den udfyldte besked/hilsen, såfremt der fremgår ord/formuleringer som kan virke provokerende eller stødende. 

FORTRYDELSESRET
Plaza.dk yder 100 dages fortrydelsesret*, gældende fra den dag varen modtages af kunden. Kunden har pligt til at returnere varen i samme stand og mængde, som den er modtaget. Kunden skal selv afholde de omkostninger, der er forbundet med at returnere varen. Kunden kan fortryde et køb ved enten at nægte at modtage varen, ved at overdrage varen til postvæsenet, eller ved at returnere varen på den angivne returadresse. Vi har sørget for nem returning, og kunden kan derfor vælge at benytte den medsendte returlabel. Bruges denne, trækker vi 35,- i returfragt fra refunderingen.

Du kan også altid returnere dit onlinekøb i vores fysiske butikker. Vi gør dog opmærksom på, at varer der er tilpasset/personficeret, ikke kan returneres - uanset om det er købt online eller i en fysisk butik. 

Følg vores returproces her.

Ved et fortrudt køb, refunderes det beløb, der er indbetalt for varen. Fragt refunderes ikke.

Beløbet refunderes på det kreditkort, der er benyttet til købet. Beløbet overføres, når Plaza.dk har fået varen retur og kontrolleret, at den lever op til reglerne for fortrydelsen.

Du kan nemt returnere din ordre til vores webshop via vores Returportal. Bruger du denne service, trækker vi 35 kr, fra din refundering. Ønsker du ikke at bruge vores label, kan du selv købe en label. Bemærk venligst, at vi kun modtager pakker sendt med PostNord eller GLS direkte til vores adresse.

* Facebook Live produkter har 14 dages fortrydelsesret.

 

Risikoen for varerne
Risikoen for varer, bestilt på Plaza.dk, overgår til køber, når fortrydelsesretten, efter 100 dage fra modtagelsen, er udløbet. Er varen blevet beskadiget eller forringet, efter at køberen har fået den i hænde, bevarer kunden sin fortrydelsesret, hvis beskadigelsen eller forringelsen ikke skyldes uagtsomhed eller manglende omsorg fra kundens side. Husk at gemme emballagen, da varen ved evt. reklamation eller skader skal returneres i original emballage.

 

Reklamation
Eventuelle fejl eller mangler ved produkter/varer leveret fra Plaza.dk, skal påberåbes inden 2 måneder efter, at fejlen er opdaget. Det er kundens pligt at angive og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig. Dersom kunden opdager en fejl, skal kunden rette henvendelse til Plaza.dk, hvor man skal fremvise en faktura eller kvittering fra købet. Kunden kan, som udgangspunkt, kun klage over fejl, der viser sig senest 2 år efter, at kunden har fået varen leveret. For varer med begrænset holdbarhed, er klagemuligheden afgrænset af den holdbarhedsperiode, PLAZA URE & SMYKKER A/S har stillet kunden i udsigt. I henhold til købeloven, kan du få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, afslag i prisen eller pengene tilbage, afhængig af den konkrete situation - medmindre fejlen skyldes misligholdelse eller overlast. 

 

Retur i forbindelse med reklamation
Er reklamationen berettiget, refunderer Plaza.dk rimelige fragtomkostninger. Valg af returfragt-leverandør vælges af Plaza.dk. Kontakt os derfor gerne på kundeservice@plaza.dk, hvis du har en reklamation.

 

Oplysningspligt
Aftaler (købsordrer) kan indgås på dansk eller engelsk og opbevares af virksomheden i 5 år, i henhold til bogføringsloven. Det er ikke muligt at tilgå kontrakten efterfølgende via vores webshop. Hvis kunden ønsker at få tilsendt et nyt eksemplar af kontrakten pr. e-mail, så send en e-mail til: kundeservice@plaza.dk med forespørgslen.

PERSONDATAPOLITIK

Personlige oplysninger
For, at du kan indgå en aftale med Plaza.dk (for at kunne handle på Plaza.dk), har Plaza.dk brug for følgende oplysninger om kunden:

- Navn

- Adresse

- Postnummer & By

- Telefonnummer

- E-mail adresse

Plaza.dk foretager registreringen af disse personoplysninger med det formål at kunne levere varen til kunden.

Når der indsamles personoplysninger via vores webshop, Plaza.dk, sikrer Plaza.dk, at det altid sker ved afgivelse af kundens udtrykkelige samtykke, således at kunden er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Direktøren for Plaza.dk, som også er den dataansvarlige, har adgang til de oplysninger, der registreres om kunden.

Plaza.dk opbevarer ikke kundeoplysninger i krypteret form. Plaza.dk transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Oplysninger afgivet til Plaza.dk videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og Plaza.dk registrerer og gemmer ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret kunde hos Plaza.dk har kunden altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Kunden har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om kunden hos Plaza.dk. Disse rettigheder har kunden efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Plaza.dk via e-mail kundeservice@plaza.dk

 

Scalepoint køb og rabatkoder
Rabatkoder og Scalepointgavekort kan ikke anvendes på i forvejen nedsatte varer eller auktionsvarer, i dette tilfælde forbeholder vi os retten til at annullere din ordre uden varsel. 

Scalepoint køb kan IKKE returneres i hverken fysisk butik eller online. 

Rabatkoder og Scalepoint-gavekort kan ikke kombineres.

Ønsker du at returnere varen, skal denne returneres i samme stand, som den er modtaget. Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med. Derfor vil returnering af køb foretaget med en forsikringskode blive overført til et gavekort. Ønskes gavekortet udbetalt kontant fra PLAZA URE & SMYKKER, fratrækkes Scalepoint-rabatten naturligvis og kun det oprindelige skadebeløb udbetales.

Ønskes gavekortet udbetalt kontant fra PLAZA URE & SMYKKER, fratrækkes Scalepoint-rabatten naturligvis, og kun det oprindelige skadebeløb udbetales. Det er kun varer købt med rabatkoder, der kan returneres. Varer købt via Scalepoint kan IKKE returneres.

PriceRunner Købsgaranti

Som medlem på PriceRunner sikres dit køb op til 50.000 kroner, hvis noget skulle gå galt i forbindelse med dit køb. Købsgarantien koster intet for dig som forbruger og gælder for alle køb, når du handler hos os.

For dig, der ikke er medlem på PriceRunner og har besøgt os via deres tjeneste, så kan du stadig få dit køb sikret gennem Købsgarantien. Det eneste, du behøver at gøre, er inden for en time at registrere dig på deres hjemmeside. Det er gratis og tager kun et øjeblik. Besøg PriceRunner her for din Købsgaranti

Hvis du ønsker, at dit køb skal dækkes af Købsgarantien, skal din bestilling være adresseret til dig som forbruger. Med Købsgarantien får du erstatning, hvis en vare er defekt, hvis en vare mangler ved levering, hvis levering af varen udebliver eller hvis varen er forkert eller fejlbehæftet.

Hvis noget går galt i forbindelse med dit køb, dækker PriceRunner Købsgaranti dig for såvel anskaffelsesomkostninger som fragtudgifter. Du får også erstatning for den direkte økonomiske skade, du eventuelt har lidt på grund af fejlen. PriceRunner Købsgaranti dækker ikke eventuelt værditab, udeblevne indtægter eller andre direkte eller indirekte omkostninger.

For de endelige regler og vilkår og oversigt over kategorier, der ikke er omfattet af garantien, besøg PriceRunner.

 

Børn og unge under 18 år

Kunden skal være fyldt 18 år for at handle på Plaza.dk – er kunden under 18 år, skal kunden have samtykke fra forældre eller værge.

 

Cookies
På Plaza.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for kunden. Kunden kan til enhver tid slette cookies fra kundens computer, hvordan afhænger af kundens browser, og er ikke Plaza.dks ansvar eller opgave.

 

Logstatistik og analyseværktøjer
PLAZA URE & SMYKKER A/S bruger en logstatistik på Plaza.dk, hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende Plaza.dk har, hvor de kommer fra, og hvor på webshoppen det forlades mv. Logstatistikken anvendes kun med det formål at optimere Plaza.dk, og der opsamles ikke personfølsomme oplysninger i dette analyse flow. Analyseoplysninger indsamlet på Plaza.dk videregives- og  sælges ikke videre til tredjepart.

 

Oplysning om klagemuligheder
En klage over en vare eller tjenesteydelse købt på Plaza.dk kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Kunden kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse: kundeservice@plaza.dk


Betingelser for medlemskab i PLAZAs kundeklub MyPLAZA:
Man opsparer bonus ved hvert køb i Plaza Ure og Smykker. Der er enkelte undtagelser, som fx gavekort, Scalepoint, forudbetalinger, salg af guld mm. Din opsparede bonus saldo gælder i 12 mdr. fra købet, og udløber automatisk herefter. Vi indsamler dine oplysninger med det formål at oprette dig i vores kundeklub, hvor du vil modtage informationer, nyheder, tilbud samt medlemsfordele.

For eksempel vil en bonus på 100 kr., optjent den 17. september 2025, udløbe den 17. september 2026, hvis den ikke er blevet brugt inden da.

Optjening af yderligere bonus eller nye køb forlænger ikke den oprindelige udløbsdato.

Hvis dele af bonusbeløbet er blevet anvendt, vil kun den resterende saldo fortsat være tilgængelig indtil den oprindelige udløbsdato.
Eksempel: Hvis der er brugt 20 kr. den 19. september 2025, vil der være 80 kr. tilbage, som udløber den 17. september 2026, hvis det ikke er blevet anvendt.


Personoplysninger vi indsamler til medlemskabet, kan bestå af:  
Mobilnummer
Navn
E-mail
Fødselsdag

Vi opbevarer dine oplysninger i 5 år efter sidste opdatering af din profil. Du har selvfølgelig altid mulighed for at blive slettet via tilmeldingsformularen eller hos PLAZA. Du vil modtage SMS og/eller mail omkring tilbud, events og meget mere, med mindre du aktivt fravælger dette. Det er vigtigt, at du accepterer disse betingelser, da dette er afgørende for, at du kan være en del af vores kundeklub jf. gældende lovgivning.

Dine rettigheder : 
Som registreret har du ret til at bede om indsigt i de oplysninger, som behandles om dig, ligesom du har ret til at anmode om ajourføring eller sletning af dine oplysninger. Ønsker du at gøre brug af dine rettigheder i medfør af Persondataloven, er du velkommen til at kontakte os. 

Du kan anmode os om at se, ændre, slette eller overføre dine persondata. Du kan til enhver tid afmelde dig kundeklubben* og dine data slettes herefter.

*Vi gør opmærksom på vi ikke udbetaler opsparet MyPLAZA bonus, uanset om du ønsker at melde dig ud af MyPLAZA eller fortsat ønsker at være medlem. 

Har du spørgsmål til, eller ønsker du at klage angående denne Persondatapolitik, kan du kontakte os på mail: kundeservice@plaza.dk

*PLAZA forbeholder sig til enhver tid, retten til at ændre i strukturen og betingelserne for bonusprogrammet i MyPLAZA.