UDVIDET GARANTI PÅ DIT UR

Når du køber et ur i Plaza, har du mulighed for at få en ekstra tryghed, ved at tilvælge vores udvidede garantiordning, i forbindelse med køb af uret.

Den udvidede garanti koster kun 209,- DKK og skal købes samtidig med køb af uret.

Den varer i yderligere 2 år efter at reklamationsretten på de 2 år er gået. Det vil sige at hvis man fx køber et ur, samt den udvidede garanti d. 1. januar 2025, så er man dækket af reklamationsretten frem til 31. december 2026 og ydermere af den tilkøbte garantiordning frem til d. 31.12.2028. Perioden starter den dato uret blev købt, hvilket fremgår af kvitteringen.

-

HVAD DÆKKER GARANTIEN?

Den udvidede garanti dækker følgende;

Fabrikationsfejl

Fejl på materiale eller design

Fejl på urværk

Ødelagt urglas

Vand- og/eller kondensskader (på ure med mindst 5 ATM)

Andre ikke brugsrelaterede skader

-

HVAD SKAL DU GØRE, HVIS DER ER SKET EN SKADE?

Så snart du opdager en skade, og senest 10 dage efter skaden er sket, skal du henvende dig til Plazas kundeservice, eller i én af Plazas fysiske butikker. Dette skyldes at man tit kan minimere skadens omfang, hvis man får taget hånd om den hurtigst muligt.

Derefter vil vi først vurdere om skaden er dækket af den udvidede garantiordning. Hvis skaden umiddelbart vurderes til at være dækket, vil vi sende dig en gratis returfragslabel, hvis du har rettet henvendelse til vores kundeservice. Har du henvendt dig i én af vores butikker, vil uret blive indleveret til os, med henblik på videre behandling.

-

HVORDAN HÅNDTERES EN SKADE, DER ER DÆKKET AF GARANTIEN?

Når Plaza har anerkendt skaden som værende dækket af garantien, vil du enten få uret repareret eller ombyttet til et nyt.

Hvis det ikke er muligt for Plaza, hverken at reparere uret og et nyt ur ikke kan skaffes fra leverandøren, vil du enten blive tilbudt et tilsvarende ur, eller du vil få muligheden for at få et tilgodebevis til Plaza, svarende til det du betalte for uret, da du købte det.

-

DINE FORPLIGTELSER SOM KØBER

Selvom man tilkøber udvidet garanti, så skal man stadig passe godt på sit ur. Det betyder bl.a. at man skal behandle det med samme forsigtighed, som hvis man ikke var dækket af den udvidede garantiordning. Det gør man ved altid at opbevare uret forsvarligt, samt bruge uret, som det er beregnet til. Ligeledes skal man følge producentens anvisninger.

Derudover er det vigtigt at du gemmer den originale kvittering for køb af uret inkl. garantiordningen. Det er dit bevis for at du er dækket. Vi har ikke mulighed for at genskabe mistede kvitteringer.

-

HVAD DÆKKER GARANTIEN IKKE?

Da et ur er en brugsgenstand, er der naturligvis nogle undtagelser ift. hvad den udvidede garanti dækker:

Almindelig slitage ved brug - fx batteri, læder, indersiden af remmen/lænken mm.

Vand- og/eller kondensskader på ikke vandtætte ure (under 5 ATM)

Kosmetiske skader

Mistede dele - fx rem, krone, sten mm.

Forsættelige skader eller uagtsomhed

-

KAN MAN FORTRYDE SIT KØB AF DEN UDVIDEDE GARANTI?

I Plaza må du gerne ændre mening. Derfor har du samme mulighed for at fortryde dit køb af den udvidede garanti, som med ethvert andet produkt. Hvis du har handlet i én af vores butikker, skal du medbringe den originale kvittering, hvorefter vi returnerer pengene for den udvidede garanti og laver en ny kvittering til dig.

Hvis du fortryder købet af uret, som den udvidede garanti er tilknyttet, så får du naturligvis også det fulde beløb tilbage for både uret og den udvidede garanti. Der er jo ikke meget værdi i, at have en garanti på et produkt man ikke har :)

-

ER DU I TVIVL OM NOGET?

Vi ved godt at det er en længere tekst at komme igennem, men det er vigtigt for os, at man er helt med på hvad den udvidede garanti betyder og indeholder. Og hvis du stadig har spørgsmål, efter du har læst ovenstående, så er du mere end velkommen til enten at kontakte Plazas kundeservice, eller besøge én af vores mange butikker.

KUNDESERVICE BUTIKKERNE