Gå til indhold
Læs om smykkepleje

Smykkeservices

Smykkepleje

I PLAZA guider vi dig også til hvordan du passer bedst på dine smykker - både online og i vores fysiske butikker. Vi tilbyder et bredt sortiment af renseprodukter til alle typer smykker i både vores fysiske butikker samt online på plaza.dk.

Du har også mulighed for at vi laver en professionel ultralydsrens af dine smykker i alle vores butikker. Lige nedenfor kan du se hvor lang tid dette tager, hvor du kan få det lavet, samt hvad priserne er. Vi glæder os til at hjælpe dig!

Smykkeservices
Smykkeservices
Smykkeservices
Smykkeservices
Smykkeservices
Smykkeservices
Smykkeservices
Smykkeservices
Smykkeservices
Smykkeservices
Smykkeservices
Smykkeservices
HVOR LANG TID TAGER DET ?

Det tager typisk 30 minutter

HVILKE BUTIKKER KAN JEG FÅ DET LAVET I?

I alle fysiske butikker

SKAL JEG BOOKE TID I FORVEJEN ?

Nej det behøves ikke

HVAD KOSTER DET HOS JER ?

Find prislisten længere nede.

PRISLISTE

Nedenfor finder du den gældende prisliste. Priserne er de samme i alle PLAZA-butikker


SERVICE

PRIS 

ULTRALYDSRENS AF ÉT SMYKKE 150,-
RENS AF FLERE SMYKKER SPECIEL PRIS AFTALES I BUTIKKEN

 

Værd at vide: Sådan plejer og passer du bedst på dit smykke

GULDSMYKKER

Guld er et ædelmetal, der stort set ikke påvirkes andre luftarter eller kemikalier. Dog kan klorholdige rengøringsmidler gøre guldet mat, og i sjældne tilfælde ødelægges guldets flotte glans. Rengør dine guldsmykker ved at lægge dem i et vandbad med varmt vand og en smule opvaskemiddel. Børst smykkes med en ren, blød tandbørste og tør til sidst med en blød klud.

Du kan med fordel bruge vores rensevæske til at rense dit guldsmykke. Smykker med diamanter og andre ædelsten må også kommes i væsken. Afslut gerne med at pudse smykket med en pudseklud, så du får genskabt guldets glans. Hertil kan vi anbefale disse pudseklude, der er utrolig drøje i brug.

SØLVSMYKKER

Sølv er meget mere sårbart end guld og kan nemt misfarves eller oxidere. Derfor skal du pleje dine sølvsmykker oftere end dine guldsmykker, og du skal være mere opmærksom på, hvilke midler sølvet kommer i kontakt med. Rengøringsmidler, klormidler og syreholdige midler kan alle beskadige dine sølvsmykker.

Hvis sølvsmykket kun er lidt anløbet, kan det rengøres på samme måde som guldsmykker, altså med varmt vand, opvaskemiddel og en blød tandbørste. Hvis smykker er mere anløbet eller oxideret, anbefales et professionelt sølvrenseprodukt. Desuden kan sollys også misfarve sølvsmykker, så opbevar dem mørkt, når du ikke bruger dem.

ÆDELSTEN OG HALVÆDELSTEN

Ædelsten kan som udgangspunkt deles op i to kategorier alt efter hårdhed. De hårde ædelstene, som rubin, safir og diamant kan rengøres med ½ liter varmt vand, en spiseske salmiakspiritus og en teskefuld opvaskemiddel. Vask ædelstenen i blandingen og børst den med en blød tandbørste. Skyl efter med rigeligt med vand, så du sikrer dig, at kemikaliet er skyllet helt bort, inden du tager smykket i brug. Tør med en blød klud. Diamanter kan ligeledes renses med diamantsticks, som er effektive til at fjerne fedt og snavs fra diamantens overflade.

Halvædelstene som ametyst, turkis og månesten bør ikke udsættes for rengøringsmidler, men de skal blot vaskes i varmt vand tilsat en enkelt dråbe opvaskemiddel. Børst med en blød tandbørste og skyl efter med rigeligt med vand. Tør til sidst med en tør, blød klud.

PERLER

Perler kræver pleje, og det bedste du faktisk kan gøre for dine perler, er at bære dem. Det hjælper til at bevare perlens naturlige fugthed, som er det, der er med til at give perlen dens glans. Perler kan ikke tåle at blive opbevaret meget tørre steder og tåler heller ikke større temperatursvingninger. Perler er porøse og vil derfor optage de væsker, de kommer i kontakt med. Derfor skal man altid huske at tage sine perler på efter, man har påført sin parfume, hårlak etc. Ellers risikerer man, at perlen dør hen.
Man kan ligeledes rense sine perler ved at lægge dem i lunkent, kogt vand.

Med tiden kan dit smykke blive slidt og miste sin glans. Smykker og ure holder sig bedst, hvis de jævnligt renses og plejes. Følg disse råd til hvordan du vedligeholder dine smykker, så de holder længst muligt og altid er smukke.

Både guld og sølv er bløde materialer, så du skal derfor lade dine smykker ligge i smykkeskrinet, når du laver havearbejde, går til motion, er i svømmehallen, tager brusebad, gør rent osv. Ligesom havearbejde og fitness, er der også andre ting, der kan skade dine smykker. Det kan være kemikalier fra rengøringsmidler, parfume, pudder, creme, neglelakfjerner, hårspray og olier.
Vent derfor med at tage dine smykker på, til du er helt færdig med ovennævnte produkter.

Opbevar altid dine smykker adskilt fra hinanden, så de ikke ridser eller skrammer hinanden. Diamanter er meget hårde og kan nemt ridse andre metaller, perler osv. Smykker, der er forgyldte eller forsølvede er endnu mere sarte over for slag og skrammer. Opbevar derfor gerne dine smykker i et smykkeskrin med polstring eller med blødt stof i hvert rum.

Er der diamanter eller andre ædelsten i dit smykke, kan fatningerne med tiden blive slidt. Derfor anbefaler vi, at du får et eftersyn hvert andet år, så du undgår, at stenene falder ud. Derudover anbefaler vi, at smykket jævnligt bliver renset, da især diamanter særlig modtagelige over for fedt og snavs.

Besøg os gerne i en af vores butikker, så vi kan vejlede dig efter dine behov og ønsker.

Butikker

GÅ TIL BUTIKSOVERSIGT

Vi har 11 fysiske butikker fordelt i hele Danmark. Find din nærmeste butik nedenfor.

Kurv

Din kurv er tom.

Start din shopping

Vælg muligheder